Sct. Catharinæ Kirke i Ribe

Sortebrødreklosterets kirke og Domkirken er de eneste af Ribes 14 middelalderlige kirkebygninger, der stadig eksisterer. Den nuværende kirkebygning er fra 1400-tallet. Syd for ligger klosteret, der efter reformationen anvendtes til hospital. I dag er det selvejende og rummer boliger. Klosteret er Danmarks bedst bevarede klosteranlæg, de ældste dele er opført i 1240?erne.

De første bygninger
I middelalderen havde Ribe 14 kirkebygninger, deriblandt 4 klostre, som tilhørte forskellige munke- og nonneordener. Sct. Catharinæ Kloster blev grundlagt af dominikanermunke i 1228. Kirken er opkaldt efter Catharina, en egyptisk prinsesse, som led martyrdøden i 307.
Den ældste klosterkirke var enskibet og fire fag lang. Byggeriet blev indledt kort efter klosterets stiftelse og omfattede også en østfløj beliggende syd for klosteret. Imidlertid var byggegrunden usikker, og flere gange i middelalderen beder munkene om hjælp til reparation af deres forfaldne kirke.

Dominikanerordenen i Ribe
Munkene i denne orden kaldes også Sortebrødremunke grundet deres sorte munkekutter. De tilhørte tiggermunkene, som frasagde sig al verdsligt gods og levede af andres donationer. Ordenen blev stiftet af Dominicus (født ca. 1170), og fundamentet var ydmyghed, fattigdom og prædiken. Dominikanermunkene var meget aktive i erobringen af Estland og i korstogene, hvor de havde tilladelse til at give korsfarerne 20 dages aflad. Ordenen eksisterer også i dag med hovedcenter i Frankrig.

Det nuværende klosteranlæg
I anden halvdel af 1400-tallet erstattedes den ældste klosterkirke af den nuværende, der består af et treskibet langhus under ét tag, hvor midtskibet er højere end sideskibene. Mod øst fandtes et klokkespir, mens det nuværende tårn mod vest først kom til i 1600-tallet. Det blev ombygget til sin nuværende skikkelse i starten af 1900-tallet. Den nye kirke var som de ældre klosterfløje opført i i røde munkesten.
I forbindelse med reformationen blev klostervæsenet forbudt i 1536, og kirken blev i stedet omdannet til sognekirke. De katolske helgenbilleder blev fjernet, og der blev opsat en døbefont.
Klosteret blev indrettet til hospital for syge og svagelige. Fra 1700-tallet til 1860 var her også "dårekiste", en afdeling for sindssyge. Hospitalet blev nedlagt i 1920'erne. Siden 1865 har der været boliger for enlige ældre.
Kirken forfaldt efter reformationen. I 1595 var hvælvingerne ved at falde sammen, og det regnede ind på kirkegængerne. Forfaldet fortsatte, og bygningen var o. 1900 tæt på at synke i grus, men gennem en storstilet understøbning og opretning af den forfaldne bygning fra 1918-1932 blev den reddet. Der er i dag offentlig adgang til kirken og klostergården.

Sources: Nationalmuseet: Danske Kirker, XIX, Ribe Amt, 2. bind, København 1984.

Morten Søvsø: Ribes middelalderlige bykerne, beskrivelse af kulturmiljø til Kulturarvsatlas Vadehavet.

EU logoGeocacningoInterreg 4B