Rakkerne i Kvembjerg

-Et liv på kanten af samfundet

Tresogne-skelstenen og Niels Kvembjergs hus
Hvor Skjern, Dejbjerg og Stauning sogne støder sammen, lå indtil 1837 Kvembjerghus, der blev stamhus for landets største koloni af rakkere - Dejbjergrakkerne - en udstødt gruppe, som blev betragtet som urene på grund af deres arbejde.

Den første rakker i Dejbjerg var, så vidt vides, en deserteret soldat ved navn Niels Clemmensen, der omkring 1690 slog sig ned her i sogneskellet. At rakkerhuset kom til at ligge i tresogneskellet, skulle efter sigende skyldes, at den som slog sig ned, hvor tre sogne mødes, ikke kunne forfølges eller erklæres fredløs.

Husets placering gav dog en del strid mellem sognene, da man ikke kunne enes om, hvem der skulle betale til de mange børn, som blev født i huset. Stauning Sogn synes tidligt at være sluppet for at yde bidrag, da man hævdede, at husets sovekammer lå inde på Dejbjerg - Skjernsiden, og man måtte gå ud fra, at rakkerbørnene blev født i sovekammeret og ikke i laden, som var i den ende, der lå i Stauning sogn.

I 1837 solgte rakkeren Niels Kvembjerg huset til de tre sogne, som efterfølgende rev det ned. På tomten ses endnu rester af det gamle kålgårdsdige, som omgav haven.

Sorte Kro
Indtil 1859 lå Sorte Kro ved den gamle landevej, som nu indgår i Drivvejen. Kroen havde ikke kongeligt privilegium, men havde med sin beliggenhed en vis berettigelse som værtshus og hvilested for handelsfolk og fragtmænd. Det var nemlig ofte noget af en prøvelse for heste og mandskab at få fragtvognene eller sommerens hølæs gennem det løse sand op til toppen af Dejbjerg bakke, så Sorte Kro fungerede derfor som stedet, hvor man samlede kræfter og læskede ganen.

Sorte Kro var berygtet som tilholdssted for smuglere og omegnens mere eller mindre lovløse rakkere. Når studedrivere og prangere drog hjem fra markederne sydpå, slog de derfor gerne følge før de nåede Sorte Kro, for i fællesskab lettere at kunne forsvare sig mod overfald og slagsmål.

Efter sigende skulle forfatteren Carit Etlar have boet på Sorte Kro og her have fundet forlæg til sin bog "Madsalune". Det fortælles, at kromanden Kræn Engsig var den levende model til fortællingens kromand. Af bogens beskrivelse fremgår det, at Sorte Kro var mødested for både handelsfolk og smuglere, samt at der på kroen foregik en omfattende handel med egnens krybskytter.

Efter branden i 1859 blev Sorte Kro flyttet over til den nye landevej, som var blevet anlagt omkring 1850. Mod slutningen af 1800-tallet blev krodriften nedlagt og bevillingen solgt til det nyopførte Centralhotel i Skjern.

Abrahams Kilde
Kilden, som ligger i et hedeområde, er opkaldt efter rakkeren Abraham Musen. Den knytter sig derved til de mange rakkerlokaliteter i området.

Sources: Guide til oplevelser i Ringkøbing Amt, 1983. H.P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringer, 1920. Hugo Matthiesen: Bøddel og Galgefugl, 1962.

Photo:Skjern-Egvad Museum ©Skjern-Egvad Museum
EU logoGeocacningoInterreg 4B